En ny fremtid for de gamle danske æblesorter
Fra oktober 2019 bliver Oremandsgaard hjemsted for fuldt fungerende destilleri, når den gamle herregårdsstald omdannes. Oremandsgaard er nemlig gået sammen med Radius Distillery om plante en 10 ha. stor æbleplantage med 20 forskellige gamle lokale æblesorter. Disse æblesorter skal bruges til at lave både gin og æblebrandy – og hjørnestenen i produktionen bliver Alfred Hage-æblet, opkaldt efter den nuværende ejers tipoldefar på Oremandsgaard. De to destillatører, Kristian Larsen, og Flemming Jensen, er henholdsvis farmaceut og kemiingeniør, hvilket giver de bedst mulige forudsætninger for at skabe lokalproduceret spiritus af højeste kvalitet. 

Vores produkter kan købes her med fri fagt via Radius Distillery: www.radiusdistillery.com/shop 

Du kan blive en del af holdet
Den nye æbleplantage giver først frugt om 5-7 år, så derfor håber vi, at lokalområderne vil indlevere overskudsæbler, så vi kan producere en æblebrandy for de forskellige områder på egnen. Hver mandag i efteråret er derfor mulighed for at indlevere æbler til destilleriet. 50 kg og mere = en gratis flaske. 25 kg eller deromkring = 50% rabat på køb af flaske æblegin eller æblebrandy. Indlevering i tidsrummet 14-17.30 i bygningen overfor Oremandsgaard Allé 6A, 4720 Præstø.

Det første batch af vores gin er lavet på æblerne Signe Tillisch, Spartan, Ribston & Tønnes. Men der er flere på vej. Alle med udgangspunkt i æbler.

For henvendelser vedr. køb eller forhandling send en email til hage@oremandsgaard.dk