Oremandsgaard blev omtalt første gang i et brev fra 1356, hvori der stod, at en “Pæther Bekære” overlod sine gårde og landsbyen Gedhærudh (Gederød) til kong Valdemar Atterdag (1320-1375). Det er usikkert om gården derefter uafbrudt var i Kronens eje, men gården indgik senere i et af Kronens rytterdistrikter. Rytterdistrikterne var kongelige besiddelser, hvorfra indtægterne var afsat til at oppebære kongens rytterkompagnier. I 1700-tallet var landet inddelt i 12 rytterdistrikter, som hver skulle betale for et rytterregiment.

Et af sagnene fra Oremandsgaard fortæller, at Anna Oremandsfrue var en sørøverfrue i middelalderen. Hun var meget upopulær på egnen, bl.a. fordi hun ofte smed folk i fængsel, men med tiden fik hun, hvad man mente, hun fortjente: Anna Oremandsfrue blev ludfattig, gik hvileløst omkring, sloges med hundene og ejede efterhånden ingenting, undtagen en lerkrukke, en tøffel og en gammel træsko. Ingen hjalp hende, og hun endte sine dage halvfordærvet ved et gærde på Jungshoved.

Den nærliggende gård, Jungshoved, blev afbrændt i Svenskekrigen 1658-1660, og Oremandsgaard skal efter sigende have lidt en tilsvarende skæbne. På markerne omkring Oremandsgaard er fundet murbrokker, våben og kanonkugler.

Oremandsgaard blev igen adelig herregård i 1761, da Vordingborg Rytterdistrikt blev afviklet. Oremandsgaard blev solgt til Frederik V’s (1723-1766) ungdomsven, Henrik Adam Brockenhuus, sammen med Jungshoved. Han købte kort efter også den store herregård Nysø, og alle tre gårde var samlet herunder indtil 1795.

I 1785 købte en af datidens mest kendte handelsmænd, Niels Lude Reiersen, det samlede gods. I 1775 havde han sammen med Frederik de Coninck startet et selskab, der sendte skibe til Ostindien og Guinea-kysten, hvor de gjorde store forretninger. De mange penge brugte Niels Lude Reiersen på landejendomme, men da han døde ugift i 1795, havde han stiftet “Det Reiersenske Fond”. I 1796 blev Oremandsgaard dog solgt alene, og godset var igen splittet.

I 1824 blev Oremandsgaard købt af Peter Nicolai Arbo, som samme år hvade erhvervet den nærliggende herregård Lundbygaard. Hans enke, Anne Cahtrine Collett, arvede begge herregårde, som hun ved sin død i 1846 lod gå videre til sin broder, Peter Anker Collet, der var sekretær i udenrigsdepartementet i Stockholm. Collet gjorde en del for sin gård, bl.a. byggede han en lade i 1849, inden han døde som svensk-norsk minister i Konstantinopel i 1860.

Oremandsgaard var da opdelt i gårdene Ny og Gammel Oremandsgaard, der tilsammen dannede Oremandsgaard gods. Peter Anton Alfred Hage købte Oremandsgaard gods, som bestod af de to herregårde foruden Allerslev kirke og 139 fæstegårde og husmandssteder. Han nedrev de eksisterende bygninger og lod opføre en ny hovedbygning på Ny Oremandsgaard i historistisk stil.

Gammel Oremandsgaard fortsatte som selvstændig hovedgård under det samlede gods og fik i 1880 en ny, beskeden hovedbygning.

Peter Anton Alfred Hage og hans hustru, Vilhelmine Faber, var meget afholdte på egnen, og gjorde meget for lokalområdet. De skænkede bl.a. Allerslev kirke et orgel, en marmoraltertavle og opførte et våbenhus og et kapel her.

Sønnen Alfred Peter Anton Hage begyndte at sælge fæstegodset sidst i 1800-tallet, så bønderne blev selvejende. Oremandsgaard var blandt de sidste herregårde i Danmark, som havde fæstebønder – de sidste fæstegårde overgik først til selveje i 1919, da fæsteforholdet opløstes ved lov. Angiveligt handlede det om, at familien Hage havde ry for at være særdeles venlige overfor nødlidende fæstebønder, hvorfor de foretrak, at familien Hage påtog sig risikoen i stedet for at stå på egne ben.

Efter Alfred Hage overgik godset til Christopher Hage, hvis søn, Daniel, overtog godset i 1963 som 25-årig. Han begyndte i 1967 at dyrke nogle marker uden brug af sprøjtemidler, hvorefter Gl. Oremandsgaard i en periode blev omlagt til biodynamisk landbrug. I 1977 omlagde Daniel Hage hele Gl. Oremandsgaard til økologi – og varerne på gården blev afsat til gårdens egen vegatarrestauranten i København, Cracks.

I dag består Oremandsgaard Gods af Oremandsgaard, Skovvængegård samt Gammel Oremandsgaard. Gården ejes af August Hage, der overtog gården i 2013 – i en alder af 25.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *