Oremandsgaards Historie

Arven: Ø-mærket, jord-til-bord og kulturrig herregård

Godsejer Daniel Hage (1938-2013) overtog godset i 1963 og var altid forud for sin tid. Allerede i 1967, hvor økologi stort set var et ukendt begreb i Danmark, købte han Skovlygaard ved Gl. Oremandsgaard og lagde en stor del af bedriften på Oremandsgaard Gods på Sydsjælland om til biodynamisk landbrug – uden sprøjtegift og kunstgødning. Senere blev hele bedriften omlagt til økologi, da dette vandt frem, og Daniel Hage var en af kræfterne bag stiftelsen af det statskontrollerede Ø-mærke, som siden 1989 har vist danskerne vej til økologiske varer. Tilbage i 1979 startede han vegetarrestauranten Cranks i København, der gjorde brug af økologiske råvarer fra Oremandsgaard Gods. I 1989 grundlagde han sammen med sin hustru, Kirsten, Oremandsgaard Kammermusikfest.

Det røde Ø-mærke – statskontrolleret økologisk

Et ungt hold tager over

Efter August Hage overtog som 25-årig i 2013, er der sket meget på gården. Ud fra en samarbejdsbaseret tilgang er godset blevet hjemsted for landbrugsfællesskab, destilleri, tapperi, arkitekter, håndværkere og kunstnere. Her en video der kort fortæller godsets rejse frem til 2019, hvor destilleriet blev det første skridt på vejen mod et markant mere levende godsmiljø. 

Siden 2019 er udviklingen fortsat. Landbruget drives økologisk i samarbejde med Dansk Landbrugs Management, og 80 hektar eng ved Jungshoved Nor er omlagt til naturprojekt med afgræsning. På godsets jord dyrker Under Egen økologiske grøntsager, og i en ti hektar stor æblelund, plantet i 2019, vokser 17 gamle sydsjællandske sorter til produktion af æblebrandy, blandt andet Hage-æblet, som er opkaldt efter og udviklet af Alfred Hage. Radius Distillery blev stiftet i 2016 af en vennegruppe fra medicinalindustrien, ledet af Kristian Larsen, og flyttede ind på godset i 2019. De to tyske kobberkedler står i den gamle hestestald, og naboer og lokale afleverer æbler til produktionen – 60 tons i 2022. I 2020 producerede destilleriet omkring 60.000 flasker håndsprit. Tapperiet Multitap tapper for andre producenter, og første lørdag i måneden fra april til december holdes bondemarked på godset.

Hver sommer samler Oremandsgaard Kammermusikfest musikere og publikum i husflidsskolen i skoven. Festivalen blev grundlagt af Daniel og Kirsten Hage i 1989, og den blev afholdt for 35. gang i 2024.

Natur- og miljøpris og bæredygtighedspris

I 2023 modtog Oremandsgaard Gods to anerkendelser for arbejdet med natur og bæredygtighed. Vordingborg Erhvervsforening tildelte godset Bæredygtighedsprisen for ti års økologi, bæredygtige forretninger og omlægning af 80 hektar eng til naturprojekt. Prisen blev overrakt i januar 2024. I august 2024 uddelte Vordingborg Kommunes Miljøråd Natur- og Miljøprisen 2023 til godset, blandt andet for et holistisk afgræsningsprojekt og naturgenopretning på godsets arealer.

I 2026 modtog August Hage Vordingborg Kommunes kulturpris, som blev overrakt i forbindelse med bondemarkedet. Og den 29. august 2023 besøgte dronning Margrethe Radius på sit sommertogt med kongeskibet Dannebrog.

Hele Hage-slægtens historie

Oremandsgaard har været i Hage-slægtens eje i fem generationer. Her kan du læse de store linjer, mens hele slægtens historie er fortalt i Eva Damsgårds bog Slægten Hage (2026).

Vil du helt tilbage i historien? Så kan du få Oremandsgaards historie fra 1356 og frem her

Fra sørøverskjul til gård

Oremandsgaard bliver første gang omtalt på skrift i et brev fra 1356, hvori der stod, at en “Pæther Bekære” overlod sine gårde og landsbyen Gedhærudh (Gederød) og Ormehovedsgaard og fang (Gl. Oremandsgaard) til kong Valdemar Atterdag (1320-1375). Det er usikkert om gården derefter uafbrudt var i Kronens eje, men gården indgik senere i et af Kronens rytterdistrikter. Rytterdistrikterne var kongelige besiddelser, hvorfra indtægterne var afsat til at oppebære kongens rytterkompagnier. I 1700-tallet var landet inddelt i 12 rytterdistrikter, som hver skulle betale for et rytterregiment.

Gammelt sejlskib – illustration til Oremandsgaards tidlige historie

Sagn & Spøgelser

Et af sagnene fra Oremandsgaard fortæller om Anna Oremandsfrue – en sørøverfrue i middelalderen. Hun var fuldstændig blottet for moral – og smed folk i godsets fængsel, når hun så sit snit. Med tiden fik hun, hvad man mente, hun fortjente: Anna Oremandsfrue blev ludfattig, gik hvileløst omkring, sloges med hundene og ejede efterhånden ingenting, undtagen en lerkrukke, en tøffel og en gammel træsko. Ingen hjalp hende, og hun endte sine dage halvfordærvet ved et gærde på Jungshoved. På sene aftener er hendes spøgelse spottet gående hvileløst rundt i godsets landskab.

Hvid dame i tågen – illustration til sagnene om Oremandsgaard

Gøngehøvdingen og Oremandsgaard i brand

Den nærliggende gård, Jungshoved, blev afbrændt i Svenskekrigen 1658-1660, og Oremandsgaard skal efter sigende have lidt en tilsvarende skæbne. På markerne omkring Oremandsgaard er fundet murbrokker, våben og kanonkugler. Dertil er det på Oremandsgaards jorder og skove, at Gøngehøvdingen Svend Poulsen hvervede en del af sine ‘snaphaner’, som Carit Etlar fortæller om i sine bøger ‘Gøngehøvdingen’ og ‘Dronningens Vagtmester’.

Efter svenskekrigene blev Oremandsgaard igen en adelig herregård, da rytterdistrikterne blev afviklet. Først ejede Henrik Adam Brockenhuus godset. Siden blev det den kendte handelsmand, Niels Lude Reiersen, der ejede godset.  I 1824 blev Oremandsgaard købt af Peter Nicolai Arbo, som samme år havde erhvervet den nærliggende herregård Lundbygaard. Hans enke, Anne Cathrine Collett, arvede begge herregårde, som hun ved sin død i 1846 lod gå videre til sin broder, Peter Anker Collet, der var sekretær i udenrigsdepartementet i Stockholm. Collet gjorde en del for sin gård, bl.a. byggede han en lade i 1849, inden han døde som svensk-norsk minister i Konstantinopel i 1860.

 

Mindesten for Gøngehøvdingen Svend Poulsen

Alfred Hage

En utrolig dygtig forretningsmand, der opbyggede et handelsimperium med afsæt i bygeksport til England. Denne formue gjorde, at han blandt flere andre godser købte Oremandsgaard Gods. Oremandsgaard er opdelt i gårdene Ny- og Gl. Oremandsgaard, der tilsammen danner Oremandsgaard gods. Peter Anton Alfred Hage købte Oremandsgaard gods, som bestod af de to herregårde foruden Allerslev kirke og 139 fæstegårde og husmandssteder i 1860. Han nedrev de eksisterende bygninger og lod opføre en ny hovedbygning på Ny Oremandsgaard i historistisk stil.

Gammel Oremandsgaard fortsatte som selvstændig hovedgård under det samlede gods og fik i 1880 en ny, beskeden hovedbygning.

Peter Anton Alfred Hage og hans hustru, Vilhelmine Faber, var meget afholdte på egnen, og gjorde meget for lokalområdet. De skænkede bl.a. Allerslev kirke et orgel, en marmoraltertavle og opførte et våbenhus og et kapel her. En buste af Alfred Hage, udført af billedhuggeren Vilhelm Bissen, står stadig i hovedbygningens hall. En buste af Alfred Hage, udført af billedhuggeren Vilhelm Bissen, står stadig i hovedbygningens hall.

 

 

Buste af Alfred Hage
Ny Oremandsgaard
Bagsiden af huset til havesiden

Alfred Peter Anton Hage

Sønnen Alfred Peter Anton Hage, der var landbrugsminister i slutningen af 1800-tallet, begyndte at sælge fæstegodset sidst i 1800-tallet, så bønderne blev selvejende. Oremandsgaard var blandt de sidste herregårde i Danmark, som havde fæstebønder – de sidste fæstegårde overgik først til selveje i 1919, da fæsteforholdet opløstes ved lov. Angiveligt handlede det om, at familien Hage havde ry for at være særdeles venlige overfor nødlidende fæstebønder, hvorfor de foretrak, at familien Hage påtog sig risikoen i stedet for at stå på egne ben.

 

Portræt af Alfred Peter Anton Hage

Ny-Ny Oremandsgaard & Christopher Hage

Efter Alfred Hage overgik godset i 1918 til Christopher Hage. I sine unge år gjorde han sig i New York, hvor firmaet Hage & Sons holdt til på Wall Street 40. 1933 brændte Oremandsgaard – og under Christophers ledelse blev der opført en ny, mere enkel hovedbygning i klassisk stil af Mogens Clemmensen. Det gamle fundament blev genbrugt – og da huset blev mindre, kom en stor terrasse til, hvorfor hovedbygningen også kan ses som udtryk for palladio-stilen. 

Under besættelsen husede Christopher og hans hustru Thyras svenske gods, Rydebäck, jødiske flygtninge, og i marts 1945 blev Oremandsgaard ransaget af Gestapo. Christophers bror, Torben Hage, der boede på godset og førte tilsyn, blev arresteret, men løsladt efter to uger.

Thyra Hage

Christopher døde i 1947, og godset gik i arv til hans to sønner, Daniel og Henri, der var henholdsvis ni og seks år gamle. Deres mor, Thyra Hage, født Konow og datter af viceadmiral Henri Konow, drev godset videre sammen med to værger frem til 1963, hvor Daniel overtog. Thyra støttede Daniel i den økologiske omlægning.

Billeder fra gamle dage

Chaufføren foran Hovedbygningen
ca. 1955
Unge piger på Hovedbygningens terrasse
Oldfrue Annie Weng med kollega.
Avlsgaarden set fra luften ca. 1950
Jagtvæsen foran den gamle Hovedbygning