På Oremandsgaard står vi klar med de perfekte rammer til et bryllup, du selv kan skræddersy. I har den smukke hovedbygning helt for jer selv, og kan feste til den lyse morgen i den smukke Husflidsskole, der ligger idyllisk midt i skoven. Et bryllup på Oremandsgaard Gods er anderledes, fordi I har god tid til at forberede og hygge jer med gæsterne. I bestemmer selv alt, så I kan få det præcis, som I ønsker det.
På Oremandsgaard Gods giver vi dig mulighed for at skræddersy din egen fest. Du lejer godsets smukke Hovedhus med tilhørende festsal i Husflidsskolen, som ligger i skovbrynet få kilometer fra godset. Det giver jer mulighed for at planlægge præcis den fest, I drømmer om.
Hovedhuset bruges ofte til reception og overnatning til familie og venner, mens selve festen afholdes i smukke omgivelser på Husflidsskolen.
Vores omgivelser er også sublime til festen. Parken kan bruges til leg og ophold. Vores terrasse rundt omkring Hovedhuset indbyder til afslapning, grillaften og hygge med udsigt til parken.
Vær opmærksom på, at man lejer både Oremandsgaard Hovedhus og Husflidsskolen samlet fra 1. maj – 3o. september.
Besøg også vores destilleri Radius med en gåtur på kun 200 m fra Hovedhuset.
Hvordan fungerer det i praksis? Prøv at læse vores Vejledning & anbefalinger, der giver dig et udførligt overblik over, hvordan processen fungerer før, under og efter brylluppet. Her finder du også svar på alt fra antal af stole til oprydningsproces.
Her kan du se plantegninger.
For at komme til fremvisning er det nødvendigt, at du har booket en uforpligtende forhåndsreservation af de datoer, som du er interesseret i. Man kan forhåndsreservere én weekend. Herefter aftales dato og tidspunkt for fremvisningen på booking@oremandsgaard.dk.
Bemærk venligst at flere kan reservere samme weekend som dig – og din reserverede dato først er din, når du bekræfter din booking efter fremvisning.
Herunder ser du bookingkalenderen. Husk at klikke alle de datoer du ønsker af, og husk at booke en fremvisning på booking@oremandsgaard.dk.
For os giver det mening at vise jer lokalområdet.
Vi kender de hemmelige steder, og der er mange lokale virksomheder, som kan hjælpe jeres fest og oplevelser godt på vej.
Leverandører
Naturlig Blomst består af en-kvindehæren Anna, som, udover juraarbejdet, dyrker økologiske blomster 300 m fra Hovedhuset. Det bliver ikke mere lokalt.
Du kan bestille blomster til din fest direkte hos Anna på 40638616.
Radius er godsets destilleri. Radius Distillery laver økologisk gin, whisky, æblebrandy og likører udelukkende på lokale produkter og med stort fokus på økologi.
Vi står klar til at arrangere en smagning – eller for den sags skyld lave jer en gin med selvdesignet etikette, som I kan finde frem på bryllupsdagen mange år frem.
JERGYU er navnet på det kød, som kommer fra kvæget på Oremandsgaard. Det er en unik krydsning af det bedste japanske kødkvæg og jersey, og I har mulighed for at bestille det til jeres menu.
Frederiksminde er den lokale Michelin-restaurant, som i høj grad kan anbefales. De laver også catering til bryllupper.
Hvis I mangler værelser til overnatning, kan man booke hos dem.
Muldiverset serverer økologisk frokost og aftensmad i Stavreby på Jungshoved. Vi taler sublimt smørrebrød og gode aftenretter. Husk at booke et bord.
Rønnede Kro er også en del af Frederiksmindefamilien, men specialiserer sig i lettere frokoster, og kan også levere en catering til mere budgetvenlige priser.
THORVALDSEN SAMLINGEN i Præstø er ualmindelig fin. Byen byder derudover på en hyggelig havn, brostensbelagte gader, et handelsstrøg, strand og biograf. Måske I har glemt noget? Så er der også gode supermarkeder og specialbutikker. Skal I opleve sublim kultur og 100% hygge, så er Præstø et besøg værd.
Havnen i Hårbølle er skøn med både HÅRBØLLE HAVNEHØKER – husk at tage forbi HÅRBØLLE MEJERI -og eventuelt tage områdets bedste stensovnbagte pizza hos BOGØ BRØD på vejen hjem.