Oremandsgaards Historie
Arven: Ø-mærket, jord-til-bord og kulturrig herregård
Godsejer Daniel Hage (1938-2013) var altid været forud for sin tid. Allerede i i1967 hvor økologi stort set var et ukendt begreb i Danmark, lagde han en stor del af bedriften på Oremandsgaard Gods på Sydsjælland om til biodynamisk landbrug. Senere blev hele bedriften omlagt til økologi, da dette vant frem, og Daniel Hage var en af kræfterne bag stiftelsen af det statskontrollerede Ø-mærke, som siden 1989 har vist danskerne vej til økologiske varer. Tilbage i 1979 startede han vegetarrestauranten Cranks i København, der gjorde brug af økologiske råvarer fra Oremandsgaard Gods.
Et ungt hold tager over
Efter August Hage overtog som 25-årig i 2013, er der sket meget på gården. Ud fra en samarbejdsbaseret tilgang er godset blevet hjemsted for landbrugsfællesskab, destilleri, tapperi, arkitekter, håndværkere og kunstnere. Her en video der kort fortæller godsets rejse frem til 2019, hvor destilleriet blev det første skridt på vejen mod en markant mere levende godsmiljø.
Vil du helt tilbage i historien? Så kan du få Oremandsgaard historie fra 1356 og frem her
Fra sørøverskjul til gård
Oremandsgaard bliver første gang omtalt på skrift i et brev fra 1356, hvori der stod, at en “Pæther Bekære” overlod sine gårde og landsbyen Gedhærudh (Gederød) og Ormehovedsgaard og fang (Gl. Oremandsgaard) til kong Valdemar Atterdag (1320-1375). Det er usikkert om gården derefter uafbrudt var i Kronens eje, men gården indgik senere i et af Kronens rytterdistrikter. Rytterdistrikterne var kongelige besiddelser, hvorfra indtægterne var afsat til at oppebære kongens rytterkompagnier. I 1700-tallet var landet inddelt i 12 rytterdistrikter, som hver skulle betale for et rytterregiment.
Sagn & Spøgelser
Et af sagnene fra Oremandsgaard fortæller Anna Oremandsfrue – en sørøverfrue i middelalderen. Hun var fuldstændig blottet for moral – og smed folk i godsets fængsel, når hun så sit snit. Med tiden fik hun, hvad man mente, hun fortjente: Anna Oremandsfrue blev ludfattig, gik hvileløst omkring, sloges med hundene og ejede efterhånden ingenting, undtagen en lerkrukke, en tøffel og en gammel træsko. Ingen hjalp hende, og hun endte sine dage halvfordærvet ved et gærde på Jungshoved. På sene aftener er hendes spøgelse spottet gående hvileløst rundt i godsets landskab.
Gøngehøvdingen og Oremandsgaard i brand
Den nærliggende gård, Jungshoved, blev afbrændt i Svenskekrigen 1658-1660, og Oremandsgaard skal efter sigende have lidt en tilsvarende skæbne. På markerne omkring Oremandsgaard er fundet murbrokker, våben og kanonkugler. Dertil er på Oremandsgaard jorder og skove, at Gøngehøvdingen Svend Poulsen hvervede en del af sine ‘snaphaner’, som Carit Etlar fortæller om i sine bøger ‘Gøngehøvdingen’ og ‘Dronningens Vagtmester’.
Efter svenskerkrigene blev Oremandsgaard igen en adelig herregård,da rytterdistrikterne blev afviklet. Først ejede Henrik Adam Brockenhuus godset.Siden blev det den kendte handelsmænd, Niels Lude Reiersen, der ejede godset. I 1824 blev Oremandsgaard købt af Peter Nicolai Arbo, som samme år hvade erhvervet den nærliggende herregård Lundbygaard. Hans enke, Anne Cahtrine Collett, arvede begge herregårde, som hun ved sin død i 1846 lod gå videre til sin broder, Peter Anker Collet, der var sekretær i udenrigsdepartementet i Stockholm. Collet gjorde en del for sin gård, bl.a. byggede han en lade i 1849, inden han døde som svensk-norsk minister i Konstantinopel i 1860.
Alfred Hage
En utrolig dygtig forretningsmand, der opbyggede et handelsimperium med afsæt i bygeksport til England. Denne formue gjorde, at han blandt flere andre godser købte Oremandsgaard Gods. Oremandsgaard er opdelt i gårdene Ny- og Gl. Oremandsgaard, der tilsammen danner Oremandsgaard gods. Peter Anton Alfred Hage købte Oremandsgaard gods, som bestod af de to herregårde foruden Allerslev kirke og 139 fæstegårde og husmandssteder i 1860. Han nedrev de eksisterende bygninger og lod opføre en ny hovedbygning på Ny Oremandsgaard i historistisk stil.
Gammel Oremandsgaard fortsatte som selvstændig hovedgård under det samlede gods og fik i 1880 en ny, beskeden hovedbygning.
Peter Anton Alfred Hage og hans hustru, Vilhelmine Faber, var meget afholdte på egnen, og gjorde meget for lokalområdet. De skænkede bl.a. Allerslev kirke et orgel, en marmoraltertavle og opførte et våbenhus og et kapel her.
Peter Anton Alfred Hage
Sønnen Alfred Peter Anton Hage begyndte at sælge fæstegodset sidst i 1800-tallet, så bønderne blev selvejende. Oremandsgaard var blandt de sidste herregårde i Danmark, som havde fæstebønder – de sidste fæstegårde overgik først til selveje i 1919, da fæsteforholdet opløstes ved lov. Angiveligt handlede det om, at familien Hage havde ry for at være særdeles venlige overfor nødlidende fæstebønder, hvorfor de foretrak, at familien Hage påtog sig risikoen i stedet for at stå på egne ben.
Ny-Ny Oremandsgaard & Christopher Hage
Efter Alfred Hage overgik godset til Christopher Hage. I sine unge år gjorde han sig i New York, hvor firmaet Hage & Sons holdt til på Wall Street 40. 1933 brændte Oremandsgaard – og under Christophers ledelse blev opført i ny mere enkel klassiske stil af Mogens Clemmesen. Den gamle fundament blev genbrugt – og da huset blev mindre, kom en stor teresse til, hvorfor Hovedbygning også kan ses som udtryk for palladio-stilen.
